Giv vennerne gas med gokart

Det er videnskabeligt bevist, at folk med gode venner og nære venskaber lever længere. Derfor skal venskabet hyldes, og hvilken bedre måde at gøre det på, end ved at samle dine bedste venner – eller veninder – til en anderledes type action, der adskiller sig fra de typiske arrangementer.

Et sådant arrangement kunne nemt være gokart. Her er der både plads til venskabelig dyst, gode grin og ikke mindst uforglemmelige minder.

Udendørs gokart er vejen frem

Gokart kan naturligvis både køres inden- og udendørs. De små indendørs baner kan give en høj intensitet, hvor løbet er ekstremt tæt, men samtidig ender denne type løb ofte med mange omgange, der synes ens.

På en udendørs gokartbane er intensiteten ligeledes høj. Følelsen af de naturlige forhold som solstrejf, der kan reflektere naturligt i visiret og gør udsynet realistisk, fornemmelsen af vind, der trykker mod racerdragten, og muligheden for regn, der stiller krav til helt nye taktiske overvejelser omgang for omgang, tilføjer alt sammen en dynamik, der gør løbet ekstra autentisk. Denne mulighed er derfor til dig, der vil have action under realistiske forhold.

Sørg for alt er inklusiv

Når I har besluttet jer for en gokartbane, skal I forhøre jer om, hvorvidt alt er inklusiv eller I skal leje udstyr. Ofte kan det blive en ubehagelig ekstraomkostning, hvis alt udstyr ikke er med i pakken, og det er en ærgerlig bekymring på dagen.

Sørg derfor for at spørge om dragter, hjelme, handsker, instruktioner m.m. alt sammen er med i prisen. De fleste steder vil dette være tilfældet, men forhør jer for en sikkerheds skyld.

Nogle steder vil I endda kunne tilkøbe mad og drikkevarer til efter løbet, hvilket kan forhandles, når I booker tid.

Sæt noget på spil

I venskabets kærlige ånd, kan I gøre dagen endnu mere interessant ved at sætte noget på spil. Håneretten er naturligvis altid på spil, men I kan gøre det ekstra interessant ved at lade den langsomste racerkører betale en omgang drikkevarer til resten af selskabet eller lade vinderne løbe med et gavekort eller lignende.

Denne type konkurrencer tilføjer en ekstra dimension til gokartløbet, og giver masser af mulighed for at prale eller risiko for at blive kaldt gruppens dårligste racerkører – i hvert fald indtil næste gang.

Uanset hvilken løsning du præsenterer for din vennegruppe, er der ingen tvivl om, I nok skal få en fremragende dag med masser af action.

Continue Reading

Miniguide til bilforsikring

Hvis du står overfor et eventuelt bilkøb, så skal du også have dig en god bilforsikring. Det findes et utal af tilbud og tilkøb i forbindelse med bilforsikring. Men hvordan vælger man lige den rigtige? Vi har her lavet en miniguide til, hvilke overvejelser du skal gøre dig, samt hvilke ting en fornuftig bilforsikring skal indeholde.

Fast præmieordning

Hvis der er fast præmieordning, så betyder det, at prisen på forsikring ikke stiger, selv hvis du får en skade på bilen. Hos mange udbydere vil der ikke nødvendigvis være en fast pris, og forsikringen vil stige, hvis der kommer en skade på bilen. Typisk vil det være en lang række krav, der skal opfyldes før en fast præmieordning kan komme på tale.

Kilometerbegrænsning

Når man tegner forsikring kan selskabet have en bestemt kilometerbegrænsning. Det vil sige, at der kan være et maksimum antal kilometer, man må køre for, at man bliver dækket af sin forsikring. Overskrider man denne begrænsning er man ikke nødvendigvis dækket. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad udbyderen sætter af begrænsning, og du skal vide omtrent, hvor mange kilometer du kører om året. Derudover kan der også være begrænsning af hestekræfter. Så hvis du har en stor bil med mange hestekræfter, så er du muligvis ikke dækket på lige fod med almindelige biltyper.

Elitebillist

Det kan være meget forskelligt, hvornår man er elitebillist hos de forskellige forsikringsselskaber. Hos nogle skal man have 3 års erfaring og hos andre skal man have 8 års erfaring – uden at have en eneste skade vel at mærke. Hos mange selskaber bliver forsikringen dyrere, jo flere skader, der sker. Derfor skal du være opmærksom på, hvad selskabet har af betingelser for at blive elitebillist.

Geografi

Prisen på forsikring kan også variere i forhold til, hvor du bor. Hvis du bor i et område, hvor der sker flere ulykker, så kan prisen stige. Derfor er det også væsentlig at undersøge, om selskabet ændrer prisen alt efter postnummer.

Vælg den rigtige bilforsikring og bliv køreklar.

Continue Reading